Mie har jo fødselsdag i næste uge, men skulle lige holde lidt fødselsdag - så dagen igår startede med at bage og bage - små chokoladekager i lyserøde kageforme med blå, som blev tyrkis glasur. Nåede lige at tage et billede af sendingen til børnehaven
Men dagen i går bød på mere - skulle lige have syet et sæt sommertøj, da vi skulle ud til 70 års fødselsdag, som bød på gourmet middag på Unico - så jeg havde pænt travl - manglede da også lige at købe gave - men det blev til et hurtigt sommersæt, som fungerede efter hensigten - at være behagelig også efter mange timer med indtagelse af lækker mad.
også lige et bagfra
I går eftermiddags gik turen mod Århus uden børn - og det sker ikke særlig tit, hvor vi tog til fødselsdag og spiste det flotteste og lækreste mad. Aftenen sluttede ca. kl. to og vi er så heldige at farfar/svigerfar bor i Århus, så der var ikke så lang hjem i seng - så det var altså skønt.
Det er altid hyggeligt at besøge Svigerfar - og det kom lige 5 kg nye kartofler med hjem - og på hans matrikel findes der tit de fedeste ting, så jeg nåede lige at sikre mig et par ølkasser og et campingbord og det er da nu slet ikke så ringe.
Må vist hellere ind og forsøge at få liv i Mie, som ikke burde sove til middag - men sover endnu - hm, så går hun jo aldrig i seng - men det går vil nok - fordi så kan hun vel hjælpe med udtrække en vinder i aften.
forsat hyggelørdag til jer
Millelouise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar