Anton 1/7 2012 ( en uge gammel)
Min computer er ved at nå pensionalderen og nej jeg har ikke været så forudseende at huske jævnligt at få billeder lagt både den ene og andet sted hen.
Først fik man et digitalkamera med tilhørende ledning - herefter blev det mere smart - nemlig et kort i kortlæseren og nu - tja så bruger man vel dropbox eller noget i samme stil, så man er sikker på at sine billeder taget med mobilen/tablet/IPAD er uploadet flere steder - og jo jo det er smart, når der skal skrives på FB, Instagram, Pin it eller på sin blog - Men det hjælper da på ingen måde på, at få noget så gammeldags som et helt almindelig foto ud. Og jo jeg jeg godt jeg kan printe, men det er bare ikke lige helt det sammen.
Anton 1/7 2013
Jeg overvejer snart at sende nogle af mine billeder et eller andet sted hen og så gå og vente forventningsfuld på, at miraklet skulle ske - billeder sådan i papir - et godt minde til væggen til de rammer jeg endnu ikke har i mit hjem. Men jeg har jo efterhånden ingen erfaringer med papirsbilleder og mener, at det nok er ca 6 år siden, jeg sidst fik nogen fremkaldt.
Og hvorfor - fordi jeg synes det var smart at have en familiehjemmeside, hvor alle kunne følge med i alt - men på et tidspunkt synes jeg det blev dyrt og træls og langsomt tog min blog over - men den bliver jo også i perioder temmelig forsømt, netop fordi hverdagen kører på fulde gardiner.
Måske er tanken om billeder på papir et alderdomstegn - ligesom med idéen om, at det faktisk ser pænere ud, når tøjet er strøget og at det er skønt at eje et drivhus, som producerer verdens bedste agurker lige i øjeblikket.
Hvis nogen kender et godt sted - så skriv gerne
god aften til alle derude i bloglang - jeg glæder mig til morgen dagens lys, hvor der forhåbenlig står lidt syning på programmet.
smil fra MilleLouise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar