Jeg ønsker mig en bondegård af julegave : )

Det er imponerende for lidt overskud jeg har efter, at jeg er startet på nyt arbejde - der er for lidt tid til at plejes éns interesser - heldigvis fik jeg syet lidt sidste weekend og det var altså også tiltrængt - hele mit kreative liv er stort set gået i stå. Jeg drømmer om et kæmperum, hvor der er plads til rod - stof - og symanskiner - plads til kreativitet - og der er der ikke længere her.

Nu kan man efterhånden godt mærke at huset egentlig var købt, at vi kun havde to børn, som ikke var ret store - men børnene er ved at fylde meget i landskabet og Mie fylder efterhånden også én del med alle hendes mærkværdige pigedimser og dutter.

Hestesporten, som efterhånden er én del af familien, er ligesom kommet for at blive. Så derfor har vi taget konsekvensen - at sætte huset til salg - tror det kommer på nettet i næste uge - også har man vel lov at håbe at trods finanskrise og trægt boligmarked - at der er nogen, som står og mangler et skønt hyggeligt hus - men må bare erkende, at her bare ikke er plads nok til heste, sytøj, forberedelse samt os 5. Så vi venter lidt spændt på, hvad fremtiden bringer.



Men dagliglivet går videre - oktober, min ynglingsmåned er kommet godt i gang med dejligt efterårsvejr og jeg kan se frem til at begge drenge har fødselsdag og man sørme også kan være så heldig at der er efterårsferie - og den ser jeg så meget fremtil. 

Tanker om én ny status

Så er det den første august og jeg min status som folkeskolelærer er slut - egentlig burde jeg være super glad og glæde mig til mine nye udfordringer - men det ved jeg ikke helt om jeg gør. Jeg synes faktisk, at jeg føler mig mig trist over ikke at skulle undervise de små poder mere - og være én del af deres liv. Jeg kommer til at savne de umiddelbare reaktioner og glæde som hverdagen byder på - de små pudsige indfald -  duften af madpakkerne - omsorgen for hinanden

For at undervise i folkeskolen handler ikke kun om "alt" det som skal nås ifølge læseplanen - for mig handler det om nærvær og anderkendelse over for det enkelte barn - at møde børnene, der hvor de er - at finde ind til kernen i deres personligheder og interesser, at møde dem med et åbent sind og igennem dette samspil opnås børnenes trykhed og parathed til at lære og at overkomme nye og tiltider besværlige opgaver.

At samarbejde med børnene og se frugten af samarbejdet - at få de små poder til at føle, at de rent faktisk er unikke og super dygtige- alle har jo alle forskellige kompetencer - men at finde dem ved det enkelte barn og se glæden, når noget besværligt lykkes, synes jeg er hverdagens brændstof.